LANDBRUGETS 3 KRISER

LANDBRUGETS 3 KRISER

1

DEN ØKONOMISKE KRISE Dansk landbrug har i dag en samlet gæld på 380 milliarder kroner. Læg dertil, at 14 % af alle danske landmænd er kriseramte, og at ca. 10 % af disse er direkte konkurs-truede. Der tegner sig et særdeles kritisk billede af den økonomiske situation i dansk landbrug. Det er med andre ord ikke miljøregler, der tynger landbruget, men derimod den enorme gæld. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at skabe en vej ud af krisen – og om økonomiske incitamenter, bedre lånevilkår og innovative tiltag kan være en del af løsningen?

2

DEN SOCIALE KRISE Beskæftigelsen i landbruget er faldende, og det samlede landbrugsareal er havnet på færre hænder. Øget global konkurrence presser landmændene til konstant at skulle øge produktiviteten, hvis de vil overleve. Og samtidig har nye generationer af landmænd ofte svært ved at finde indpas i erhvervet, fordi banker og kreditforeningerne ikke tør yde de fornødne lån til de unge landmænd. Spørgsmålet er, om det er muligt at styrke den sociale bæredygtighed i landbruget – fx ved at fordele landbrugsjorden ud på flere hænder, styrke uddannelserne og tænke i nye typer ejerforhold?

3

DEN MILJØMÆSSIGE KRISE Natur, miljø og klima har betalt en høj pris for mange års intensive landbrug. Brug af pesticider og kemisk gødning har ødelagt meget af jorden og truer vores natur, miljø og drikkevand. Som samfund står vi over for en betragtelig fosfor-udfordring, hvor vi skal håndtere fosforbalancen lokalt og globalt med recirkulering af næringsstoffer, hvis vi vil producere fødevarer i fremtiden. Overproduktion af svin og kvæg har medført overgødskning og øget klimabelastningen, ligesom problemerne med bl.a. MRSA og kobber- og zinkforurening skal tages alvorligt. Spørgsmålet er, hvordan man kan indrette fremtidens landbrug, så vi passer på naturen og sikrer, at vores fødevarer er rene og fri af sprøjtegifte? Hvordan skaber vi rent faktisk et bæredygtigt landbrug, der bidrager til, at den luft, den jord, det vand og de fødevarer, som vi og vores børn og børnebørn er direkte afhængige af, i fremtiden er sunde og rene?

Eksempler på mulige løsninger…

ØKOLOGI KAN BRØDFØRE VERDEN

Nogle studier viser, at udbyttet i økologi er mellem 10-20 % lavere end i det konventionelle. Verden står dog ikke med et problem i forhold til mængden af mad, der produceres, men snarere i forhold til fordelingen af den. Faktisk kan man sagtens brødføde hele verden med økologi, hvis landbruget og fødevareforsyningen indrettes klogere og mere bæredygtigt, eksempelvis ved at producere flere vegetabilske fødevarer i stedet for animalske. Ifølge FN producerede vi i 2009 allerede nok mad til de 10 mia. mennesker, vi forventer bor på kloden i 2050. FN fastslår, at vi i dag sagtens kan brødføde op mod 14 mia. mennesker, hvis vi kommer det enorme madspild til livs (ca. 30-40 pct. på globalt plan).

Engang sagde man, at ”når bønderne har penge, så har alle penge”. Desværre er det længe siden, at bønderne havde penge, og selvom eksporten af økologiske fødevarer er i fremgang, befinder det samlede danske landbrug sig i dag i en alvorlig økonomisk krise. Det skal der laves om på – men det kræver modige investeringer og nytænkning af det nuværende system, hvis ambitionen skal lykkes. Alternativet ønsker at hjælpe gældsramte landmænd ud af krisen ved at kombinere ønsket om økonomisk bæredygtighed med ønsket om social og miljømæssig bæredygtighed. Foruden at investere mere i økologien, foreslår vi på disse sider bedre lånemuligheder for nye landmænd, omfordeling af jord og mere bæredygtig udmøntning af EU’s landbrugsstøtte.

FORSLAG 27: NYE LÅN TIL FØRSTEGANGSKØBERE Alternativet foreslår, at der gives statsgaranterede lån til førstegangskøbere, der ønsker at drive økologiske landbrug. Lånene skal oprettes med en indbygget grænse for, hvor stor en procentdel af ejendommens værdi, der må belånes.

FORSLAG 28: NATIONAL JORDOPKØBSFOND Vi foreslår oprettelse af en national, statslig jordopkøbsfond med en pengetank i milliardstørrelse taget fra finansreserven. Den skal opkøbe arealer for at sætte gang i omfordeling af landbrugsjord, 12 så intensiv produktion kan flyttes ud af de miljøfølsomme områder til fordel for produktion tilpasset naturens vilkår. Vi forestiller os en projektorganisation, der samarbejder med kommuner og lokale kræfter.

FORSLAG 29: BÆREDYGTIG LANDBRUGSSTØTTE Offentlig støtte bør aldrig gå til produktionsformer, som svækker vores fælles natur, miljø og drikkevand eller øger belastningen af klimaet og tabet af biodiversitet. Derfor mener Alternativet, at den del af EU’s landbrugsstøtte, der gives som passiv produktionsstøtte – grundbetalingen – skal overføres til støtteordninger, som giver samfundsnyttige goder såsom bæredygtig produktion og naturtiltag. På kort sigt foreslår vi desuden, at Danmark udnytter muligheden for at bruge 15 pct. af støttemidlerne på bæredygtige landbrugsformer, sådan som EU-reglerne i dag giver mulighed for. Dog vil vi på længere sigt arbejde for, at 100 pct. af støtten bliver betinget af miljømæssig bæredygtig produktion.

Leave a Reply

Your email address will not be published.