KLIMA & MILJØ

Home / KLIMA & MILJØ

KLIMA & MILJØ – Det er vækst for vækstens skyld, skyld!

Det hele hænger sammen, vækst for vækstens skyld giver dårlige arbejdsvilkår som giver dårligt fungerende familier, sygdomme på krop og sjæl og sygdomme på vores allesammens jord i form af klimaforandringer, miljøskader i havene og grundvandet. GMO og sprøjtegifte i planter og dyreliv osv. Vi producere kød for produktionens og pengenes skyld, uden at tage ansvar og tænke på CO2-udledningen eller for de mange dyr der opbevares under kummerlige forhold.

Derfor skal turbo på den grønne omstilling!
FN´s Klimarapport IPCC viser klart at vi ikke gør nok. Klodens gennemsnitlige temperatur er allerede steget med én grad celsius og det vil derfor kræve et politisk paradigmeskifte at holde målet fra Parisaftalen om at begrænse klodens opvarmning til gennemsnitligt 1,5 grad.

Vækst for vækstens skyld?
Klimakrisen er ikke længere bare et anliggende for naturvidenskabsfolk. Vi befinder os i Antropocæn: en ny geologisk tidsalder. Et opsamlingsstudie af den nyeste viden på området i tidsskriftet Science viser, at den sjette masseuddøen ikke er en dyster periode, der måske ligger forude. Vi gennemgår den derimod lige nu. »Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Danskerne er så rige som aldrig før. Og væksten stiger fortsat. Men det gør os ikke nødvendigvis mere tilfredse eller gavmilde, mener samfundsiagttagere. Vi mennesker har et enormt fodaftryk på kloden. Når vi køber ind, kører i vores bil, flyver eller spiser et stykke kød, bruger vi af verdens begrænsede ressourcer.

»Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,«

Fakta om klima:
Den menneskeskabte drivhuseffekt vil føre til klimaforandringer inden for dette århundrede uanset hvilken indsats, der iværksættes nu. I Danmark vil ændringerne blandt andet betyde at:

  • Nedbøret stiger mellem 8-9 procent.
  • Vintrene bliver mildere. Vintertemperaturen stiger 2-3 °C.
  • Somrene bliver varmere. Sommertemperaturen stiger 1-3 °C.
  • Vandstandende højere. Gennemsnitlig vandstandsstigning på mellem 0,2 og 1,3 meter.
  • Det blæser mere. Flere orkaner og stærkere middelvindshastighed.
  • Vejret bliver mere ekstremt, med hedebølger, ekstreme regnskyl og periodevise ekstreme vandstandsstigninger.
  • Generelt større uforudsigelighed.

Naturen er en del af løsningen:
Fordi natur og klima hænger uløseligt sammen, vil Danmarks natur også ændre sig i takt med at klimaet gør. Derfor skal vi bruge naturens egen dynamik til at reducere de klimaskabte problemer. F.eks. skal vi plante grønne områder hvor der er meget trafik og CO2. For eksempel kan træer og beplantning forbedre mikroklimaet i byerne under hedebølger. Et øget skovareal vil binde CO2, og tilsvarende kan CO2-udslippet fra landbruget reduceres ved at tage lavbundsjorde ud af dyrkning.

Grønne tage med stenurt og lignende tørketolerante planter kan reducere CO2-udslippet og tilbageholde vand ved kraftige regnskyl. Vi kan også udlægge vådområder, der hvor regnvandet siver ned, lokalt reducere presset på kloakkerne. Begge løsninger sparer penge på kloakbudgettet samtidig med, at naturen i byen får det lidt bedre.

Hvem har ansvaret?
Jeg mener, at staten skal påtage sig det overordnede ansvar for planlægningen af klimatilpasningen. Staten ønsker at skubbe ansvaret ud til kommunerne, men netop klimatilpasning har om noget behov for en overordnet, statslig koordinering.

Information er godt, men utilstrækkeligt i det lange løb. Jeg mener, at staten må påtage sig ansvaret for at prioritere hvilke strategier der skal anvendes. Det er nødvendigt f.eks. igennem et landsplandirektiv – at forholde sig overordnet til, hvad der skal ske med de danske kyster, og prioritere hvilke større vådområdeprojekter, der skal anlægges til vandopsamling, og reducere oversvømmelser og CO2- udslippet.

En samlet indsats for klimatilpasning omfatter:

  • Statslig koordinering af klimatilpasningstiltag.
  • Miljøøkonomiske afvejninger.
  • National naturplan: Mere natur og mindre CO2.
  • Fredninger som et redskab i klimatilpasningen.
  • Klimatilpassede kommuneplaner.
  • Øget naturovervågning.

Generelt skal der gøres en insats for at reducerer det danske udslip af CO2. Det handler om energibesparelser, vedvarende energi og CO2-venlig transport.

Hvad kan du gøre for at hjælpe?

  • Køb mindre, gå i genbrugsbutikker og behold dine ting længere – køb vare af god kvalitet der ikke går i stykker lige med det samme.
  • Drop flyet: Bliv herhjemme i ferierne, Tag toget eller hold cykelferie.
  • Mindre import: Køb lokalt og varer, der er i sæson.
  • Spis efter madpyramiden: Flere grøntsager er både sundere for dig og miljøet.

Det er helt FANTASTISK, når du deler mærkesagerne bliver flere og flere opmærksomme på udfordringerne. Del, del del,…gerne.