Kommer du glad og veloplagt hjem efter dagens arbejde med en følelse af, at du har udført et meningsfuldt arbejde, parat til at opleve kvalitetstid med familien, eller er det første, du gør, at smide dig på sofaen, udkørt og træt i hovedet efter en nedslidende arbejdsdag?

Hører du til den sidstnævnte gruppe, vil du sikkert give mig ret i, at vi trænger til at få et nyt syn på arbejde,

Efter min mening indebærer en demokratisering af og et nyt syn på arbejde, at vi udligner de økonomiske forskelle i indtægter. Er det rimeligt, at vi ikke lønner dem, der udfører de mest afgørende samfundsopgaver, bedre? Her tænker jeg på f. eks. Sygeplejersker, pædagoger og skolelærere. Vi bør tage lønningssystemet op til revision og arbejde med en model for lønudligning, som på sigt kan supplere borgerlønnen, som jeg også går ind for.

Vores arbejdsmarked ændres ikke kun af indgreb udefra. Virksomhederne skal også demokratiseres indefra. De ansatte skal have større indflydelse på deres arbejdsliv og arbejdspladser og ikke kun have mulighed for medindflydelse men også for medejerskab. Det kunne f. eks. ske ved, at medarbejderne, hvis virksomheden skal sælges, får tilbud om i fællesskab at købe deres arbejdsplads, inden den opkøbes eller sælges til udlandet eller børsnoteres.

Stress og udbrændthed skyldes ikke kun mængden af arbejde men i lige så høj grad manglende indflydelse på arbejdet. Vi bør fremme medarbejderdemokrati ,så de ansatte får indflydelse på større beslutninger i virksomheden, og ordningen med medarbejderaktier bør udvides, så det ikke kun er ledelsen, den kommer til gode, men alle på arbejdspladsen.

Og sidst men ikke mindst. Hvem siger, at vi nødvendigvis skal arbejde otte timer om dagen fem dage om ugen?