Synes du, at udsigten til en 30-timers arbejdsuge virker fjern, så lad os tage et historisk tilbageblik. I år 1900 var en arbejdsuge i Danmark på 60 timer. 20 år senere var den faldet til 48 timer, I 1990 nåede vi ned på 37 timer, og sådan forholder det sig stadigvæk. Men læg mærke til, at samfundet er blevet rigere og rigere i takt med, at arbejdstiden er blevet kortere. Så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at forkorte den yderligere, samtidig med, at vi fastholder en høj levestandard.

Vision: Skabe et mere fleksibelt og meningsfuldt arbejdsmarked. En 30 timers arbejdsuge er et vigtigt skridt i retningen mod at erstatte konkurrencestaten med balancesamfundet. Vi vil arbejde for et samfund, der giver tid til mere og job til flere, hvor vi sikrer mere livskvalitet og mindre stress, og hvor systemerne er præget af mere mennesketænkning og mindre kassetænkning.

– Der er brug for at sænke arbejdstiden, fordi…:

• 450.000 dagligt udviser symptomer på stress (Stressforeningen).
• 900.000 har svært ved at skabe balance mellem arbejds- og familieliv (Familie- og Arbejdslivskommissionen).
• 800.000 arbejdspladser ventes at forsvinde eller blive automatiseret i fremtiden (Cevea). Vi skal dele arbejdet mere solidarisk mellem os.
• Nedslidning og førtidspensionering pga. arbejdsskader bl.a. fag- og ufaglærte er for høj: 1 ud af 4 3F’er må forlade arbejdsmarkedet før de er fyldt 60 (3F og AE-rådet, 2015)

– Der er mange positive effekter ved en kortere arbejdsuge:
1) mindre stress, 2) mere tid til familien, 3) øget produktivitet, 4) lavere nedslidningsgrad, 5) mere solidarisk fordeling af arbejdet mellem os

– Vi kan sænke arbejdstiden og bibeholde købekraften Å foreslår at indføre 30 timer som en normtid over tid (man kan altså sagtens selv vælge at arbejde mere, hvis man vil). Finansieringen sker ved at konvertere reallønsstigninger til fritid, så folks købekraft og velfærden fastholdes – hvilket man har gjort før.

– Danmark har gode erfaringer med at sænke arbejdstiden. Danmark er kun blevet rigere, når vi historisk har sænket arbejdstiden.

Spørgsmål og svar

Bliver det ikke voldsomt dyrt for samfundet og borgerne at sænke arbejdstiden?

– Historien viser, at vi godt kan fastholde købekraften og velfærdsniveauet, selvom vi sænker arbejdstiden. Fra 1966-1990 har vi sænket arbejdstiden fra 44 til 37 timer, og alligevel er arbejdsproduktiviteten steget med 282 % fra 1966 til i dag.

– Det er ikke en naturlov, at vi skal arbejde 37 timer om ugen. I et historisk perspektiv har vi flere gange sænket arbejdstiden uden, at vi som land er blevet fattigere og mindre produktive.

– Vi mener grundlæggende at vi er rige nok – det er ikke penge, men tid med vores familier, som vi danskere mangler. Spørgsmål er, om vi vil have flere fladskærme og biler – eller om vi vil have mere fritid og tid til familien.

Går det ikke ud over vækst og konkurrenceevne at sænke arbejdstiden?

– Det har det ikke gjort i et historisk perspektiv. I 1966 arbejdede man i gennemsnit 44 timer om ugen, mens normtiden i dag ligger på 37. Så kan man jo spørge, om Danmark er blevet rigere eller fattigere i den periode?

Har vi styrket eller svækket vores konkurrenceevne?

– Mange virksomheder er allerede i gang med at sænke arbejdstiden. I den danske oversættervirksomhed Translated by Us arbejder man 30 timer om ugen, og ledelsens oplevelse er, at færre arbejdstimer gør medarbejderne mere produktive og gladere. Bilværkstedet Toyota Center Gøteborg har også indført 30 timers arbejdsuge, men hvor de ansatte får løn for 40 timer. Efter ændringen i arbejdstid er effektiviteten blandt medarbejdere øget ligesom antallet af fejl er nedbragt. Ændringen i arbejdstid er heller ikke gået ud over virksomhedens indtægt. Faktisk har Toyota Center Gøteborg øget salget med 30 % i det første år efter ændringen i arbejdstid.

– Undersøgelser fra OECD viser, at syv af flere af de lande, der har den højeste produktivitet også har nogle af de korteste arbejdsuger (Luxemburg, Norge, Schweiz, Holand, Danmark, Tyskland og Sverige.

Hvordan skal det hjælpe på stress, at man skal nå det hele på den halve tid?

– Forskning viser, at vi bliver mindre stressede, hvis vi arbejder mindre. Helena Schiller, der er ph.d-studerende på Stockholm Universitet har undersøgt 354 offentligt ansatte fra 23 forskellige arbejdspladser, hvor medarbejderne fik reduceret deres arbejdstid med 25 procent uden at gå ned i løn. Samtidig undersøgte hun en gruppe på 226 personer, der fortsatte med normale arbejdstider. Resultatet var, at dem på nedsat tid, var mindre stressede og sov bedre og længere om natten.

– Vi skal også huske, at stress kan udløses på mange forskellige måder. Det kan skyldes, at man er stresset på arbejdet. Men det kan også skyldes, at de mange arbejdstimer forhindrer mennesker i at nå andre og vigtigere ting: fx at være sammen med familien. 900.000 har som bekendt problemer mellem at skabe balance mellem arbejds- og familieliv.

Arbejdstiden fastsættes traditionelt af arbejdsmarkedets parter. Hvorfor vil Alternativet underminere ”den danske model”?

– Vi har hele tiden fastholdt, at arbejdstiden selvfølgelig skal fastsættes af arbejdsmarkedets parter – ligesom vi har tradition for her i Danmark.

– Den danske model har aldrig afholdt politikere fra at have en mening om arbejdstiden. Langt de fleste borgerlige partier mener eksempelvis, at vi skal hæve arbejdstiden. I 1985 gik Socialdemokraterne til valg på at sænke arbejdstiden. For få år siden gik Socialdemokraterne og SF til valg på ”Fair Løsning” og mantraet om, at vi skal arbejde 12 minutter længere. Og Enhedslisten meldte kort efter valget i 2015 ud, at de også støttede en 30 timers arbejdsuge.

Tænketanken Krakas beregning fra 2015 siger, at det koster 270 mia. kr. at indføre 30 timers arbejdsuge? Hvad siger du til det?

– Det er først og fremmest vigtigt for mig at slå fast, hvorfor vi foreslår at sænke arbejdstiden: Fordi 450.000 dagligt udviser symptomer på stress. Fordi 900.000 har svært ved at skabe balance mellem arbejds- og familieliv. Fordi vi i fremtiden vil se, at mange traditionelle job forsvinder til teknologi og udland, og at vi derfor skal dele arbejdet mere solidarisk mellem os. Og fordi nedslidning og førtidspensionering pga. arbejdsskader bl.a. fag- og ufaglærte er alt for høj: 1 ud af 4 3F’er må forlade arbejdsmarkedet før de er fyldt 60.

– Ift. til beregningen fra Kraka, så er det ikke rigtigt, at det koster 270 mia. kr. Kraka har selv indrømmet, at man kan indføre en 30 timers arbejdsuge uden, at det forringer vores velfærd og købekraft: ” En kortere arbejdstid har således en omkostning i forhold til, hvad vi alternativt vil have i fremtiden, men ikke nødvendigvis i forhold til i dag” (Altinget, 2016).

– Krakas regnemodel er derudover meget usikker. Det skyldes bl.a., at de har brugt den omdiskuterede ADAM-model, som blev brugt til at forudsige, at der kun ville falde 2.000 mennesker ud af dagpengesystemet. Det tal er i dag langt over 50.000. Derudover siger Kraka selv, at deres beregning:

•  … er ”behæftet med betydelig usikkerhed”.
• … udelader dynamiske effekter såsom færre udgifter til sygdom og stress, flere i arbejde og øget produktivitet
• … forudsætter fuld beskæftigelse (i dag har vi 6-700.000 deltidsansatte), hvilket vi i øvrigt aldrig har haft

Finansministeriets siger, at det koster 130 mia. kr.? Er deres beregning også bare fejlbehæftet og et skud i tågen, hvis man spørger dig?

– Finansministeriet siger, at det er et spørgsmål om, hvorvidt vi vil være rigere eller have mere fritid og blive på det rigdomsniveau, vi allerede har. Og det spørgsmål er reelt nok: flere penge eller mere fritid? Alternativet ønsker mere fritid, fordi vi synes, at vi som land er rige nok. Det er fordelingen af
rigdommen, den er gal med.

– Finansministeriets beregning indeholder i øvrigt IKKE de positive effekter ved at sænke arbejdstiden:

• Sænkes arbejdstiden vil det skabe plads til flere på arbejdsmarkedet
• Sænkes arbejdstiden vil vi spare milliarder fra overførselsindkomster og kontrol af arbejdsløse
• Sænkes arbejdstiden vil vi spare milliarder fra udgifter til sygdom, stress, nedslidning og behandling.